Som selvstændig erhvervsdrivende kan det være sparsomt med tiden. Man investerer som regel tusindvis af timer i sin virksomhed, og man skal konstant sørge for at kundestrømmen er jævn.
Her får du en miniguide til hvordan du gør dig synlig som virksomhed.
1.Synlighed giver nye kunder
Hvad enten du er en nyopstartet virksomhed eller du som firma har eksisteret i længere tid, så vil det altid være vigtigt for dig og din forretnings fremtid at kundestrømmen er konstant.
I en tid hvor internettet fylder utrolig meget i samfundet, kan man næsten ikke undgå at have en profil for sin virksomhed online.
Man skal følge tendenserne, og har man ikke en hjemmeside, en webshop eller lignende, så vil man med stor sandsynlig opleve modgang.
Potentielle kunder søger som oftest efter et givent produkt eller en given ydelse online, og her er det vigtigt at du har en online profil at præsentere. I den forbindelse er dine keywords af stor betydning.
Kender du dine vigtige keywords, altså nøgleord på din hjemmeside der kan matche kundernes søgen på internettet, så vil du unægteligt opleve større succes som firma.
2.Track aktiviteten på din webshop
Sælger du et givent produkt f.eks. løbetøj, cykler eller kosttilskud, så er det vigtigt at du kan følge med i hvor godt din hjemmeside virker på den tiltænkte målgruppe.
Ved at benytte dig af Google Ads og Google Analytics kan du på forskellige måder følge med i om din marketingsmodel egentlig virker.
Her kan du bl.a. holde øje med din CTR(Click Through Rate), hvilket vil sige den procentdel af klik du får fremfor andre konkurrenter. På den måde kan du se om din Google Ad er opstillet på en attraktiv måde, der gør at kunderne vælger dig fremfor konkurrenten.
Spørg derfor dig selv:’Hvad er din CTR?’, på den måde kan du foretage de nødvendige justeringer der skal til for at højne dit salg og aktiviteterne på din webshop eller hjemmeside.
3.En god hjemmeside; nå ud til den rigtige målgruppe
Når du skal danne en relevant og funktionel hjemmeside eller webshop for din virksomhed, så er det ikke altid det bedste at nå ud til så mange som muligt.
Det pågældende produkt du sælger er ikke nødvendigvis egnet til alle aldersgrupper, og det kan derfor være en god idé at målrette udtrykket.
Sælger du eksempelvis produkter til den yngre del af befolkningen, så vil det ofte være plausibelt at sammensætte en dynamisk webshop, hvor det grafiske udtryk er moderne og interessant.
Sælger du ydelser eller produkter til unge mennesker, så vil de som oftest være vante i E-handel og færd på internettet generelt, så du kan med fordel tilpasse hjemmesiden til disse kompetencer.
Sælger du derimod kosttilskud til ældre mennesker, så kan det være en god idé at tænke på den ældre borgers erfaring med E-handel.
Her er det måske snarere det simple udtryk der skal i fokus. Gør det f.eks. nemt for kunden at klikke rundt på siden, og skriv tekster om produkterne som er letlæselige og uden for meget slang.