Derfor skal du være medlem af en A-kasse

Alle danskere bør være medlem af en A-kasse, da foreningen er med til at hjælpe dig i tilfælde af arbejdsløshed. Det vil sige, at du vil få økonomisk hjælp fra den dag du ikke længere har et job. Du kan sagtens finde en A-kasse, som ikke koster alt for mange penge pr. måned. Nogle steder kan man kombinere A-kasse og fagforening, så det hele er samlet et sted. Udforsk dine muligheder og bliv medlem af en A-kasse allerede i dag, hvis du ikke er det i forvejen. Det er bedre at være sikret før uheldet er ude.

At vælge A-kasse:

De fleste fagforeninger har samarbejde med en bestemt A-kasse. Det er forskelligt hvilke fagfolk en fagforening dækker. Nogle fagforeninger dækker en bred vifte af arbejdsfolk, imens man kan melde sig ind i fagforeninger, der f.eks. kun imødekommer medlemmer som håndværker, dyrlæger og veterinærsygeplejesker. Der er mange fordele forbundet med at have A-kasse samme sted som fagforening, da man typisk får nogle ekstra ydelser. A-kassen er f.eks. billigere pr. måned, hvis man har fagforening det sted, som A-kassen samarbejder med. Det opfordres at undersøge om ens job er underlagt en bestemt fagforening og dermed fagforening, da specificerede fagforeninger og A-kasser bedre kan hjælpe dig i forbindelse med arbejdsløshed.

Hvis du leder efter en A-kasse uden at der nødvendigvis skal være en fagforening tilknyttet, så kan det være en god ide at sammenligne flere A-kasser med hinanden. Det er nemlig forskelligt hvad der bliver tilbudt af kundeydelser. Ved at sammenligne A-kasser kan du bedre danne dig et overblik over hvilken A-kasse, der bedst matcher dine behov. Det er bedre at bruge lidt ekstra søgetid og dermed være sikker på at finde den helt rigtige A-kasse.

Dine muligheder:

Det er kun en fordel at være medlem af en A-kasse. Langt de fleste danskere er heldigvis så fornuftige at de bliver medlem af en A-kasse under uddannelse eller inden de starter arbejde. Som medlem af en A-kasse får man dagpenge som ledig. Det vil sige, at man ikke får tilbudt kontanthjælp, hvilket folk uden A-kasse og arbejde får tilbudt. Det er en god ide at finde en A-kasse under uddannelse, da det typisk er gratis at være medlem af en A-kasse som studerende. Hvis man ikke får job efter endt uddannelse, så er man økonomisk sikret og dermed ikke skal bekymre sig om at få en månedlig indtægt.

Hvis man bliver ledig tilbyder A-kassen en masse muligheder således, at du hurtigt kan komme på arbejdsmarkedet igen. Man kan bl.a. søge efteruddannelse, kurser, få hjælp til jobansøgning samt CV skrivning. A-kassen har søde og kompetente medarbejdere, der hellere end gerne vil hjælpe dig. Som medlem kan man også opnå forskellige rabatter. Det er naturligvis forskelligt fra A-kasse til A-kasse, men man kan f.eks. få rabat på fitnesscentre og til butikker. Selv i arbejde kan A-kassen hjælpe dig, hvis du har brug for gode råd fra medarbejderne. De kan bl.a. hjælpe dig med  ansættelseskontrakter eller genelle arbejdsforhold, hvis du er i tvivl om noget.